To blog overview

Vatpind i øret: Sådan bør du rense dine ører

Rigtig ørepleje er afgørende for at opretholde god hørelse samt at undgå problemer såsom ophobning af ørevoks eller irritation i øret. Her finder du en guide til, hvordan du nænsomt og korrekt renser dine ører, inklusiv hvordan du anvender en vatpind. Dermed kan du sikre dig, at du har rene ører uden frygt for skader.

Ørerensning med vatpinde

Rensning af øret med vatpinde er ikke anbefalet til dyb rengøring, da det kan skubbe ørevoks dybere ind i øret. For personer, der bruger høreapparater, er skånsom rengøring vigtig for at undgå beskadigelse og irritation.

Bruger du en vatpind til at rense ører?

Vatpinde er et almindeligt redskab til ørerensning, og de findes i næsten alle danske hjem. Men det er vigtigt, at du sørger for at bruge dem korrekt, da du ellers risikerer at skade din øregang eller endda forårsage en ophobning af ørevoks.

Først og fremmest skal du have styr på teknikken. Brug vatpinden til forsigtigt at tørre øregangen uden at skubbe den dybt ind i øret. Rens kun det yderste, og undgå at trænge ind i øregangen, da det er på denne måde, at du kan komme til at skubbe ørevoksen længere ind. Det kan tilmed være med til at beskadige trommehinden.Dernæst skal du undgå overdreven brug af vatpinde. Det betyder, at du ikke behøver at bruge vatpinde hver dag, da det kan stimulere ørevoksen og føre til ophobning. Faktisk har din ørevoks en beskyttende funktion, og derfor skal den kun fjernes, når den er synlig i det ydre øre. 

Hvad sker der, hvis vatpinden kommer for langt ind i øret?

Hvis du bruger en vatpind til at rense øregangen, kan du nemt komme til at stikke den for langt ind. Det kan give forskellige skader såsom:

  • Skader på øregangen via irritation eller ridser
  • Ørevoks kan blive skubbet dybere ind i øregangen og forårsage en ophobning
  • Trommehinden kan blive skadet, hvis vatpinden kommer for langt ind
  • I slemme tilfælde kan det forårsage infektioner

Der er altså mange grunde til, at du skal holde vatpinden væk fra øregangen, når du renser ører.

Bliv klogere på betydningen af god ørehygiejne

Det er vigtigt at sørge for, at du har en god hygiejne i ørerne. Det sørger nemlig for at opretholde sundhed samt at forebygge mulige komplikationer forårsaget af beskidte øre. 

Først er det dog vigtigt at vide, at dit øre er selvrensende. Selvom mange ønsker at fjerne ørevoks, så er voksen faktisk med til at hjælpe med at beskytte øregangen mod bakterier og støv. Derfor kan overdreven rensning og fjernelse af ørevoks forstyrre den naturlige proces og endda forårsage en øget produktion af ørevoks.

Når det er sagt, skal du fortsat være opmærksom. Oplever du tegn på ophobning af ørevoks i dit øre, såsom nedsat hørelse, kløe eller en følelse af at øret er forstoppet, bør du reagere. Du kan naturligvis forsøge at skylle øret eller benytte øredråber. Men du kan i slemme tilfælde også få hjælp hos lægen.

Sådan kan du ellers rengøre dine ører

En vatpind kan være god til mange formål. Når det kommer til rensning af øret, er det dog kun det ydre øre, du bør rengøre på denne måde. Heldigvis er der andre måder at rense ørerne på, der er mere skånsomme og mindsker chancen for ophobning af ørevoks.

  • Vand: Du skal skylle øregangen med lunkent vand ved at bruge en blød sprøjte. Husk at være forsigtig, så vandet ikke bliver skubbet for hårdt ind i øret og forårsager skader. Denne metode er særlig god til at hjælpe med at skylle løs ørevoks ud.
  • Øredråber: Døjer du med hård ørevoks, der er svær at få ud? Måske oplever du høretab i forbindelse med ophobet ørevoks? Så kan øredråber være det rette valg. Følg anvisningerne på pakken, som fortæller dig, hvor længe dråberne skal virke i dit øre.
  • Professionel rensning: Du kan også kontakte din læge, der enten selv kan hjælpe med at rense dit øre eller henvise dig til en specialiseret ørelæge. Her kan du få udført en sikker procedure, der enten skyller eller suger ørevoksen ud, hvis du har en ophobning eller blokering i øret.

Uanset om du vil rense øret derhjemme eller ønsker professionel hjælp, er det vigtigt, at du sørger for god ørehygiejne. 

For dig, der bruger høreapparat

Bruger du høreapparater, er god ørehygiejne særlig vigtig. Først og fremmest kan du undgå ophobning af ørevoks. Akkumuleres der for meget ørevoks omkring høreapparatets indgang, kan det nemlig påvirke ydeevnen, og du vil derfor opleve en forværret lyd. Derfor bør du regelmæssigt rense både øret og høreapparatet, så du undgår sådanne problemer.

Vær desuden opmærksom på, at du ikke bør bruge vatpinde til at rengøre selve høreapparatets indgang eller mikrofonåbning. Selvom der kan sætte sig ørevoks her, bør du benytte det korrekte udstyr for at sikre, at du ikke kommer til at gøre skade på dit høreapparat. Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du få hjælp og vejledning hos din hørespecialist. 

Gå til toppen