Tips til socialt samvær og høretab

Her er nogle tips til, hvordan personer med høretab bedre kan nyde socialt samvær.

For mange med høretab kan større sammenkomster være særligt udfordrende. Mens store familiesammenkomster giver en god mulighed for indhente det forsømte sammen med venner og familie, kan firmafester, julefrokoster m.m. give anledning til mange udfordrende lyttesituationer for mennesker med høretab.

TIPS OM SAMMENKOMSTER OG HØRETAB

1. Find et roligt hjørne: Fjern dig fra højttalere og et støjende køkken, og find det sted i lokalet, hvor der er mindst støj. På den måde kan du høre samtale i stedet for støj.

2. Vælg din plads: Hvis du holder middag, så vælg en siddeplads ved midten af bordet tæt på en nær ven eller et familiemedlem. Det giver dig større mulighed for at høre samtalen og nyde dit måltid.

3. Vælg din drink: Et glas vin kan gøre dig mere afslappet – eller konfus, så din taleforståelighed forringes. Vær opmærksom på, hvad du drikker, og hvad du kan tåle.

4. Slå pjalterne sammen: Find en ven eller et familiemedlem, som du kan hænge ud med under festen. Så kan vedkommende hjælpe dig med at blive mere inddraget i samtaler ved f.eks. at gentage ting, du muligvis ikke opfatter.

TIPS OM SAMMENKOMSTER OG HØREAPPARATER

Hvis du har høreapparater, er det vigtigt, at du bruger dem i forbindelse med større sammenkomster. Du mener muligvis, at støjen ved en fest eller en familiemiddag bare vil blive forstærket med høreapparater, men moderne digitale høreapparater er ikke kun lydforstærkere. De er udviklet til at bortfiltrere al uønsket støj, f.eks. klirrende service i køkkenet eller baggrundsmusik, og hjælpe dig med at fokusere på tale.

To høreapparatfunktioner er især vigtige, når du er sammen med mange på en gang:

  • Speech Enhancer: Widex høreapparater reducerer støj ved hjælp af en Speech Enhancer. Denne teknologi reducerer baggrundsstøj og hjælper dig med at fokusere på det, du har brug for at høre. 
  • Retningsmikrofoner: Disse mikrofoner reducerer den mængde støj, der må komme ind i dine høreapparater. I støjende omgivelser, f.eks. til en fest, sørger systemet for at opfange så lidt støj som muligt. Hvis støjen forekommer bag ved dig, tilpasser retningsmikrofonerne sig til at opfange lyd foran dig og dæmpe støj bag ved dig. En undersøgelse fra 2004 har påvist, at retningsmikrofoner forbedrer taleforståelighed i støj.

DEN STORE "HØRETABSSAMTALE"

En større sammenkomst i trygge rammer er et godt tidspunkt at tage den store "høretabssamtale" med venner og pårørende på. Altså den samtale, hvor man taler om høretab og om at få høreapparater. Hvis du mener, at din ægtefælle ikke hører godt nok, så tag din telefon eller tablet frem, og få ham eller hende til at tage en online-høretest. Det er et stort og vigtigt første skridt til at hjælpe en med at indse, at vedkommende har et høretab.

HJÆLP GÆSTER MED HØRETAB

Du har måske ikke selv høretab, men en af gæsterne kan have det. Her er nogle tips til, hvordan du kan hjælpe gæster med høretab, så de også kan nyde festen.

  • Baggrundsmusik: Alle elsker et godt julehit, men når der er 20 eller flere, der taler i munden på hinanden, er der alligevel ingen, der kan høre musikken ordentligt. Overvej at skrue ned for baggrundsmusikken − eller helt slukke for den, når der er mange, der snakker og hygger sig sammen samtidigt. Folk er tilbøjelige til at tale højere for at overdøve musikken, så den faktisk gør festen mere støjende.
  • Opvask: Vent med at vaske op, indtil gæsterne er gået. For personer med høretab kan klirrende køkkenservice virke distraherende, når man taler sammen under middagen. Giv dig tid til at nyde samværet med gæsterne i stedet for at bekymre dig om oprydningen!
  • Siddepladser: Hvis du ved, at en af gæsterne har høretab, så placer vedkommende ved midten af bordet, tæt på dem, der har de roligste stemmer. Det kan også være en god idé at placere sig selv ved siden af gæsten, så du kan hjælpe vedkommende med bedre at forstå samtalen.

Kender du en eller har du selv muligvis høretab? Prøv denne gratis online høretest allerede i dag. 

Gå til toppen