Trykken i øret: Læs om årsagerne her

Oplever du en trykken i øret, der er vedvarende og måske smertefuldt? Få styr på symptomerne, og find mulige løsninger på generne her.

Hvis du oplever, at der er en trykken i dit øre, kan der være mange årsager at tage stilling til. Har du været ude at flyve, så trykket i dit indre øre måske er lidt anderledes end normalt? Døjer du med helbredet? Eller har du måske endda været stresset? Der er mange mulige grunde til, at du oplever en trykken for øret. Læs mere om tilstanden her, og find den rette fremgangsmåde for dig.

Hvad forårsager trykken i øret?

Trykken i øret kan skyldes eustakiske rør dysfunktion, sinusinfektioner, højdesyge, øreinfektioner, eller voksopbygning. Når det kommer til folk med høreapparater, er trykken i ørene ofte et mere presserende problem, der kræver særlig opmærksomhed.

Hvilke symptomer skal du være opmærksom på?

Hvis du ikke er sikker på, hvad der har forårsaget lidelsen, kan du starte med at overveje, om du har andre symptomer. Det kan nemlig være med til at hjælpe dig og eventuelt en hørespecialist med at finde ud af, hvad der er sket. Overvej blandt andet:

  • Oplever du høretab?
  • Er du svimmel?
  • Har du ondt i øret?
  • Føler du dig kvalm?
  • Oplever du væske i mellemøret?

Oplever du, at dine symptomer forværres eller ledsages af høj feber, kraftig hovedpine eller pludseligt høretab, skal du søge lægehjælp. Er dine symptomer vedvarende, er det også vigtigt, at du søger professionel hjælp for at finde ud af, hvad der forårsager generne.

Mulige årsager til trykken for øret

Som sagt kan der være mange forskellige årsager til, at du føler trykken for øret.

  • Eustakiske rør dysfunktion: Det eustakiske rør forbinder mellemøret med nasopharynx, og er der en dysfunktion her, kan det medføre trykken for øret.
  • Sinusinfektioner: Har du en infektion i bihulerne, som er meget normalt i forbindelse med svær forkølelse, kan det øge trykket og påvirke ørene.
  • Højdesyge: Har du vandret, været ude at flyve, eller kørt i bakker eller bjerge? Så kan højdesyge være årsagen til din trykken for øret.
  • Øreinfektioner: Er det selve dit øre, der har fået en infektion, kan dette være årsagen til dine symptomer.
  • Voksopbygning: Ophobning af ørevoks sker ofte, hvis du benytter vatpinde forkert. Har du fået skabt en blokade af ørevoks, kan denne blokere lyd og skabe et tryk.


Sådan kan du forebygge et tryk i ørerne

I visse tilfælde ved du, at der er risiko for tryk for øret – eksempelvis hvis du skal ud at flyve. Her kan du med fordel forberede dig så godt som muligt, så du mindsker chancerne for at få ondt. 

Først og fremmest kan du forsøge at rengøre dit øre uden brug af vatpinde. På den måde sikrer du dig bedst muligt, at det ikke er ørevoks, der er problemet – og er uheldet ude, bliver det nemmere at finde årsagen. Du kan også forsøge at udligne trykket, idet det opstår. Der findes en del trykudligningsteknikker, såsom at gabe, synke eller tygge tyggegummi, der især er gode at lave, hvis du er ude at flyve.

Hvad kan jeg gøre for at afhjælpe symptomerne?

Har du først fået et tryk for øret, ønsker du højst sandsynligt at komme af med det hurtigst muligt. De trykudligningsteknikker, du kan lave som en forebyggende øvelse, kan også bruges til at prøve at poppe dine ører. Virker det ikke, og føler du, at det gør lidt ondt, kan du forsøge dig med smertestillende medicin. Vær dog opmærksom på, om smerten bliver værre, eller om det er så smertefuldt, at medicinen ikke virker – i så fald skal du søge hjælp, da trommehinden kan være påvirket. Er du ved at udvikle akut mellemørebetændelse, er det vigtigt at få reageret i tide.

Lykkedes det ikke at kurere sygdommen selv eller med hjælp fra egen læge eller medicin, så kan du blive nødt til at opsøge en kirurg. I ekstreme tilfælde kan vedvarende problemer med det eustakiske rør kræve kirurgi for at slippe af med symptomerne. 

Trykken for øret hos børn

Mange børn oplever trykken for øret, der ofte oplever disse symptomer i højere grad end voksne. Det skyldes, at børns eustakiske rør er kortere end voksnes, og derfor er de mere tilbøjelige til at blive blokeret. Alle børn er forskellige, og særligt meget små børn kan have svært ved at forklare, hvor eller hvordan de har ondt. Derfor kan trykken for øret opdages ved:

  • De er mere irritable end normalt
  • De rører meget ved ørerne
  • De har problemer med at sove

Endelig er mellemørebetændelse meget hyppigt udbredt hos børn. Det er derfor værd at være ekstra obs på øret. Væske kan være et tegn på, at trommehinden er sprunget, og det skal du have en professionel til at se på. I værste tilfælde kan det nemlig medføre høretab hos dit barn, som dermed kan få behov for høreapparater

Gå til toppen