Dette kan du forvente af din første konsultation hos en hørespecialist

Har jeg virkelig et høretab? Og har jeg virkelig brug for et høreapparat? Efter flere samtaler med familie, venner, læge og dig selv, er det nu tid til at booke den første konsultation med en hørespecialist. Men hvad kan du egentlig forvente af sådan en konsultation? Vi tager dig gennem din aftale trin for trin:

Du har lavet en aftale med en hørespecialist - godt for dig! Her kan du læse , hvad der sker, når du besøger hørespecialisten.

Den indledende snak

Når du møder op til din konsultation, tager du og hørespecialisten først en snak om, hvorfor du er der, hvordan du oplever dit høretab og hvordan din familie og venner oplever det.
Det er vigtigt for hørespecialisten, at forstå din hverdag og dine behov, så de kan, hvis nødvendigt, finde det bedste høreapparat til dig. Både du og dit høretab er unik - måske er du en travl person, der oplever forskellige lydmiljøer hver dag. Eller måske foregår det meste af din hverdag i et stille og roligt miljø derhjemme. Disse to eksempler på livsstile vil kræve hver sin høreløsning.  Derfor kan der være en god idé at tage en af dine nærmeste med til konsultationen, så de kan støtte og tilbyde deres syn på dit høretab. De kan naturligvis også hjælpe dig med at huske alle detaljerne.

Høreprøven

Nu er det tid til høreprøven. Hørespecialisten vil måle, hvor godt du hører lyd og tale og forsøger således at finde det svageste lydniveau, du er i stand til at registrere. Dette vil give specialisten et billede af dit høretab på begge ører og kortlægge, hvordan du hører de lyde, der er vigtigst i din hverdag.

Høreprøven udføres normalt i et lydtæt lokale eller i en lydboks med høretelefoner, hvor de tester et øre ad gangen i forskellig lydstyrker og frekvenser. Du skal blot reagere, når du kan høre lyden - f.eks. ved at trykke på en knap. Senere bliver resultaterne forklaret for dig i et audiogram. Testen tager ikke lang tid, og det gør ikke ondt! 

Taletesten

En taletest er ikke nødvendigvis noget du skal udføre. Hvis du bliver bedt om at tage testen, får du hovedtelefoner på og skal derfra gentage ord og sætninger du hører. Her skal du blive ved med at gentage dem - så længe du kan høre dem.

Audiogrammet

Efter de forskellige test får du lov til at se dit audiogram. Et audiogram er en kortlægning af din hørelse på begge ører. Det giver en detaljeret beskrivelse og viser, hvor dæmpet en lyd kan blive, før den ikke er hørbar for dig. En høretærskel mellem 0 og 25 dB betragtes som normal. Audiogrammet er med til at bestemme graden af dit høretab. Hørespecialisten vil redegøre nærmere for dig - husk at stille spørgsmål , hvis der er noget, du ikke forstår.

Det fulde billede

Hørespecialisten kan vælge at introducere andre høreprøver, som vi ikke er nævnt her.  

Hørespecialisten har nu overblik over dit høretab. Han/ hun vil forklare dig, hvordan din hørelse er på begge ører, og hvor godt hvert af dem kan høre ved lav tonehøjde og ved høj tonehøjde. På baggrund af dit overblik, vil hørespecialisten foreslå den bedste løsning til dit unikke høretab, dit budget og din hverdag.

Hvad er næste trin?

Når du og din hørespecialist har valgt et høreapparat, får du din første høreapparattilpasning.
Hørespecialisten kalibrerer høreapparatet for at tilpasse det til dit høretab og viser dig, hvordan du bruger og rengør det. Specialisten vil også vise dig, hvordan du monterer det ordentligt.

Nu har du et par uger til at afprøve høreapparatet i den virkelige verden, hvorefter du besøger hørespecialisten igen til en finjustering. Folk er generelt tilfredse med deres høreapparater efter to eller tre finjusteringer. Dog, gvis du stadig oplever problemer med dem efter det, hjælper hørespecialisten dig med at finde en bedre løsning.

Download vores gratis e-brochure: Hvad er et høreapparat? 

Vi mangler bare et par detaljer fra dig. 

Gå til toppen