7 centrale spørgsmål - Sådan vælger du dit nye høreapparat

Det er ikke nemt at vælge høreapparat, især ikke hvis det er første gang. De fås i alle størrelser og farver og med forskellige teknologiske niveauer.

Det første, der afgør, hvilket høreapparat du skal have, er dit særlige høretab, der kan være alt fra meget mildt til svært. Hvad kommer derefter? Hvad vil du gerne have, at dit personlige høreapparat skal kunne – og hvordan skal det se ud?

Hvordan skal mit høreapparat se ud? 

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider 466 millioner mennesker verden over af invaliderende høretab. Nogle foretrækker at vise deres nye høreapparat frem, mens andre ønsker, at det ikke skal tiltrække for stor opmærksomhed. Det afhænger helt af, hvem du er! Et høreapparat er som alt andet, du går rundt med på kroppen, og du kan både vælge din egen stil, farve og størrelse (afhængigt af dit specifikke høretab). Tænk derfor over, hvad du ønsker dit høreapparat skal sige om dig, eller om du ikke vil have det til at sige noget overhovedet.  

Går jeg ofte ud eller bliver derhjemme?

Vil du gerne på restaurant eller foretrækker du at se TV derhjemme? Vores livsstile er så forskellige, og det er høreapparater derfor også. Hvis du foretrækker at gå ud, bliver du udsat for en masse baggrundsstøj, og det er ofte her, folk har det største problem med at høre samtaler. Du skal derfor sørge for at få et høreapparat, der reducerer baggrundsstøj og fremhæver tale. Det er måske ikke så vigtigt, hvis lysten er større til at blive derhjemme og læse en bog i fred og ro eller tale med en ven over en kop kaffe. 

Vil jeg gerne kunne streame musik eller TV direkte til mit høreapparat?

Hvis du er en ivrig smartphonebruger, kan du med fordele vælge Bluetooth høreapparater, der er skabt til konnektivitet. I dag giver mange høreapparater mulighed for Bluetooth 2,4 GHz konnektivitet ("Made for iPhone"), der forbinder iOS-enheder (Apple-produkter) direkte med dine høreapparater. En løsning til direkte streaming fra Android-telefoner er også undervejs, og vi håber, at løsningen bliver klar i 2019. Indtil da er du nødt til at bruge audioudstyr til at streame fra din Android-telefon, og det samme gælder for TV eller radio. Under alle omstændigheder kan du styre streamingen af lyd via din telefon, hvis du har 2,4 GHz konnektivitet.  

Ønsker jeg at bruge min smartphone til at styre mit høreapparat?

I dag kan høreapparater så meget mere end blot forstærke lyd. Faktisk kan du få apps til din smartphone, som du kan bruge til at personliggøre din lytteoplevelse via kunstig intelligens eller til f.eks. at spore dit aktivitetsniveau. Sådanne funktioner styres sædvanligvis via din smartphone. Så hvis du har en og gerne bruger den, er det en god genvej til at få endnu flere tilgængelige funktioner ud over de automatiske lydfunktioner, der varierer fra høreapparat til høreapparat. 

Har jeg svært ved at høre svage lyde?   

Det er normalt ikke svært for os at høre kraftige lyde. Styrken af svagere lyde, såsom fuglekvidder, en raslende avis eller små børns svage stemmer, kan derimod godt blive reduceret, når du har høretab. De kan endda forsvinde helt! Hvis du går glip af dem, er der ingen tvivl om, at du bør finde et høreapparat med god kapacitet til at håndtere sådanne svage, omgivende lyde. 

Hvordan er mit arbejdsmiljø?

Der er stor forskel på at arbejde på en byggeplads, et teater eller et kontor. Når det er sagt, kan et kontor dog godt være støjende! Overvej din arbejdssituation. Har du brug for et høreapparat, der i væsentlig grad reducerer uønsket baggrundsstøj? Har du brug for et, der opfanger svage lyde, eller som har godt styr på akustikken på store steder?

Hvor har jeg oftest brug for at høre bedst?

Dyrker du sport, eller afholder du ofte store forelæsninger, går til gudstjeneste eller sejler på havet? Uanset hvilke lytteøjeblikke der er vigtige for dig, skal du sikre, at de opfanges af dit høreapparat. Nogle høreapparater indeholder funktioner, der er perfekte til sport, mens andre kan være bedre til koncerter. Og nogle høreapparater kan næsten det hele! Du skal bare sikre, at de nye høreapparater giver dig den bedst mulige støtte i dine yndlingsøjeblikke..  

Hvordan kommer jeg nu lige i gang...?

Hvis du ikke har fået taget en høretest, anbefaler vi, at du får det gjort. Start med at tage en hurtigt og gratis online-test . Hvis du har nedsat hørelse, kan en hørespecialist hjælpe dig med at besvare dine spørgsmål og finde den bedste løsning til dig.

Gå til toppen