Ting, du skal huske, når du har høretab og er ude at rejse

Din destination venter på dig! Når vi rejser, kommer vi lidt ud af vores komfortzone, uanset om turen går til Honolulu, Hanoi eller Hamborg.

Men selv med høretab behøver det ikke at være sværere at rejse end for normalthørende. Du skal bare tage nogle få forholdsregler og forberede dig lidt. Sådan får du mest muligt ud af at rejse med høretab.

Før din rejse

  • Bed din hørespecialist om at kontrollere, at dine høreapparater er klar til rejsen. Mens du er i gang, så spørg specialisten om eventuelt audioudstyr, der kan anbefales. Hvis dit mål er en stor operaoplevelse, kan et FM-system gøre din oplevelse meget større.
  • Når du reserverer sæde til flyrejsen, så vælg et gangsæde forrest i flyet, så oplever du mindst mulig baggrundsstøj. Hvis du gerne vil sidde i en række ved nødudgangen, skal du kontrollere flyselskabets politik, da nogle luftfartsselskaber ikke tillader personer med høretab at sidde på disse rækker.
  • Når du pakker, så husk ekstra batterier (eller oplader), slange, rensesæt og rejsetaske. Hvis du skal flyve, så tag disse ting med som håndbagage, hvis nu din bagage skulle blive forlagt. Går rejsen til et varmt eller fugtigt sted? Husk en affugter. Det er også en god idé at tage en rejseadapter med til de genopladelige høreapparater eller audioudstyret.

Under rejsen

  • Du skal have dine trykte reservationer og billetter klar (eller have dem på telefonen), så du hurtigt kan vise dem til lufthavnspersonalet. Det gør tingene nemmere ved check-in.
  • Høreapparaterne skal være tændt, så du ikke går glip af vigtig information. Sig til personalet eller personer omkring dig, at du har høretab, så kan de meget nemmere hjælpe dig med ikke at gå glip af vigtig rejseinformation.
  • Hvis du rejser med bus eller tog, og der ikke er synlige stopnavne, så bed en person ved siden af dig om at sige til, når du når frem til dit stoppested.

Ved destinationen

  • Hvis du er på en daglang tur rundt i en stor eller mindre by, kan et FM-lyttesystem hjælpe dig med at høre, hvad guiden siger. Bed turoperatøren om at bruge en mikrofonsender, så du kan høre, hvad der bliver sagt via radiobølger gennem høreapparatets højttaler.
  • Informer receptionen på hotellet om dit høretab, så de er klar over det i nødstilfælde.
  • Få et kort på din telefon eller et trykt kort. Hvis du har problemer med at høre, bliver det sværere at forstå instrukserne, hvis du farer vild eller ikke kan finde, hvad du leder efter. Et kort gør det meget lettere!
Gå til toppen