
Sport med høreapparater på (gode råd)
Hvis du dyrkede sport, før du fik høreapparater, er der ingen grund til, at du ikke skulle fortsætte med det. Det er helt sikkert at dyrke sport med høreapparater på – der er bare et par forholdsregler, du skal huske at tage.
Oprettet Opdateret
Høreapparater
Bruger du høreapparater, når du dyrker sport?
Hvis ikke, bør du alvorligt overveje at gøre det. For det kan virkelig gøre en forskel, hvis du har dine høreapparater på, når du dyrker sport. Det kan moderne høreapparater nemlig sagtens holde til - bare du passer godt på dem.
3 gode grunde til at bruge høreapparater, når du dyrker sport
- Hvad sagde du? Hvis tur er det? Hvis du ikke hører så godt, når du dyrker holdsport, skal du ikke blive overrasket, hvis du og dit hold ikke vinder. For i holdsport er det meget vigtigt, at man kan kommunikere med hinanden. Så tag høreapparaterne på, og kig på bolden i stedet for på dine holdkammerater.
- Hvis du træner alene, f.eks. på en løbetur, vil du føle dig meget mere sikker med dine høreapparater på. Som i alle andre situationer vil du selvfølgelig gerne kunne høre, hvad der foregår omkring dig.
- For mange er musik en motiverende faktor, når de træner. De bedste høreapparater i dag er nemme at slutte til telefonen. Med høreapparaterne på får du din yndlingsmusik direkte i øret, når du træner.
Hvordan beskytter jeg mine høreapparater under træningen?
Den største sportsmæssige udfordring for høreapparater er fugt - som typisk kommer fra sved! Især bag-øret-høreapparater (BTE) er sårbare, når der er risiko for, at fugt trænger ind i kredsløbet.
Men tag det bare roligt. Du kan få forskelligt tilbehør, som helt forhindrer sved i at trænge ind i høreapparaterne. Hvorfor ikke anskaffe dig et pandebånd eller en svedtæt høreapparatpose? Begge er nemme at tage på, og begge forhindrer fugt i at trænge ind i elektronikken.
Hvis du dyrker en hårdere form for sport, f.eks. håndbold eller fodbold, kan selv de bedste høreapparater gå løs og falde ud. For at undgå, at høreapparaterne falder ud og går i stykker, kan du fastgøre dem til tøjet med en clips.
Sara Batinovich, som har skrevet en bog om, hvordan man bedst håndterer et høretab, anbefaler, at man også tænker over, hvad man tager på af tøj. Ifølge hende kan det for eksempel være svært at forene brugen af høreapparater med hættetrøjer, cykelhjelme og kasketter. De skal sidde ordentligt og ikke genere høreapparaterne, for at du kan få en god og behagelig oplevelse.
Hvad kan jeg gøre for at beskytte mine høreapparater efter træning?
Når du har været til fitness eller dyrket andre former for sport, vil du sikkert gerne i bad, så du kan blive ren og frisk igen. Det samme gælder for dine høreapparater. Med dit rensesæt kan du fjerne ørevoks og snavs forsigtigt med en rensenål og fjerne fugt med en blæsebold.
Du kan også investere i en tørreboks. Med en tørreboks kan du opbevare høreapparaterne natten over og samtidig fjerne fugten. Nogle tørrebokse beskytter også mod bakterier - så det er en ren win-win-situation.
Hvis du renser høreapparaterne efter træning, forlænger du deres levetid og forbedrer lydkvaliteten. Så husk at passe godt på dine høreapparater - både når du dyrker sport og bagefter.