
6 måder du kan hjælpe og støtte en bekendt med høretab
Få tips og tricks til, hvordan du hjælper en du kender med deres høretab.
Oprettet Opdateret
Høretab
Høretab er en almindelig tilstand, der påvirker mange mennesker i takt med, at de bliver ældre. Det kan være frustrerende og isolerende for dem, der oplever det - og svært for deres kære at se.
Med tålmodighed, forståelse og støtte kan du hjælpe dine nærmeste med at navigere i deres høretab og fortsætte med at leve efter deres ønsker.
Her er nogle tips til, hvordan du kan hjælpe dine bekendte med høretab:
1. Hjælp dem med at forstå tegnene på høretab
Start med at forklare specifikke høretabstegn eller symptomer, du har bemærket. Måske har du oplevevet, at de har problemer med at følge samtalen på en støjende restaurant eller, at de ikke forstår, hvad deres barnebarn sagde ved et nyligt besøg. Hvis din bekendte er tilbageholdende med at søge hjælp hos en hørespecialist, så start med en online høretest.
Prøv vores gratis online høretest
2. Opfordre dem til at få tjekket deres hørelse
Det første skridt til at undersøge et muligt høretab er at tage en høretest. Dette er en enkel og smertefri procedure, der vil hjælpe med at identificere typen og graden af det høretab din bekendte har. Mange er tøvende med at erkende deres høretab eller søge behandling. Men jo længere de venter, jo sværere kan det være at tilpasse sig høreapparater. Opfordre din bekendte til at bestille en tid hos en hørespecialist til en professionel høretest.
Find din nærmeste hørespecialist
3. Hjælp dem med at kommunikere effektivt
Kommunikation kan være udfordrende for en person med høretab, men der findes måder at gøre det lettere på. Når du taler til din bekendte med høretab, skal du se direkte mod dem og tale klart og langsomt, men ikke for højt. Hvis der er noget, de ikke forstår, så tøv ikke med at gentage eller omformulere det. Undgå at tale til dem fra et andet rum eller mens du vender ryggen til, da det kan gøre det sværere for dem at høre.
4. Vær tålmodig
Høretab kan være frustrerende, og det kan tage din bekendte tid at tilpasse sig deres nye virkelighed. Vær tålmodig og forstående og forsøg ikke at blive frustreret eller vred, hvis de har svært ved at høre dig eller har brug for, at du gentager dig selv. Tilbyd altid din støtte og opbakning og hjælp dem med at udvikle metoder og vaner, der virker for dem.
5. Uddan dig selv
Jo mere du ved om høretab, desto bedre rustet vil du være til at hjælpe din bekendte. Læs op på årsagerne og typerne af høretab samt hvilke høreteknologier der er tilgængelig til de enkelte former for høretab. Kontakt deres hørespecialist for at lære mere om deres høretab og hvordan du bedst muligt kan støtte dem.
6. Vær positiv
Det er vigtigt at forblive positiv og optimistisk, når man støtter en bekendt med høretab. Opfordre dem til at deltage i sociale aktiviteter, dyrke deres interesser og minde dem om, at deres høretab ikke definerer dem.
Hjælp din bekendte med at tilpasse sig høreapparater
At tilpasse sig nye høreapparater kan være udfordrende for mange mennesker, men med din støtte og opmuntring kan din bekendte lære at bruge dem effektivt og nyde deres fordele.
Start med at hjælpe dem med at vælge de rigtige høreapparater som passer til deres behov og livsstil og sørg for, at de forstår, hvordan de bruger dem korrekt. Opfordre dem til at bære deres høreapparater konsekvent og øve sig i at bruge dem i forskellige miljøer, f.eks. på støjende restauranter eller når de ser fjernsyn.
Vær tålmodig og forstående, hvis de bliver frustrerede og tilbyd din støtte og opmuntring i hele tilpasningsprocessen.
Til slut er det også vigtigt, at du hjælper din bekendte med at forblive positiv og fokusere på fordelene ved deres nye høreapparater. Dette kan f.eks. være alle lydene, de pludselig kan høre igen, eller familiemiddage, hvor de igen kan være en del af samtalen.
Din bekendte kan med din støtte og opmuntring fortsætte med at leve et godt liv og forblive forbundet med verden omkring dem.