Vær åben og ærlig omkring dit høretab. Alle er nervøse, når de skal til jobsamtale - det er helt naturligt - men måske er du ekstra nervøs pga. dit høretab. Du spekulerer over, om det får indflydelse på dine chancer for at få jobbet.

Det er vigtigt, at du er helt ærlig omkring dit høretab, men samtidig udstråler, at det ikke er en begrænsning for det job, du søger. Ved at signalere, at høretabet er en naturlig del af dig, som du har styr på, viser du, at du selv kan tackle det. Din arbejdsgiver behøver ikke at bekymre sig.
Dine kvalifikationer og din person er det vigtigste | Men hvad kigger man egentlig efter ved en jobsamtale? Der er selvfølgelig mange forskellige typer jobsamtaler, men grundlæggende lægger man vægt på, at
du lever op til oplysningerne i din ansøgning og har været ærlig i beskrivelsen af dig selv og dine kvalifikationer. |
det kan lade sig gøre at opkvalificere dig til jobbet, hvis du ikke opfylder alle krav til jobbet. |
der er en god kemi mellem dig og dine kommende arbejdskolleger. | Er du først kommet så langt som til jobsamtalen, så er det fordi dine faglige kvalifikationer er, som de skal være. Herfra handler det om at være sig selv. Din personlighed har stor betydning for, om du får jobbet.
Kan du signalere, at du er afklaret med dit høretab, har du rigtig gode kort på hånden, og så spiller dit høretab kun en ubetydelig rolle. Det er dine faglige kvalifikationer, du skal bedømmes på - ikke dit høretab. Her kan du selv være med til at betone, at man sagtens kan have et høretab og være efterspurgt inden for sit fag.
Hvordan fortæller du det? | Der er mange måder at fortælle om sit høretab på, og der er ingen formel for ”den rigtige måde”. Meget afhænger af, hvordan jobsamtalen forløber, og hvad der bliver spurgt om.
Du kan vælge at slutte af med at fortælle om dit høretab. Fortæl, at du for god ordens skyld lige vil nævne, at du har et høretab, og f.eks. at du bruger høreapparat, hvis du gør det - mere så de er orienteret - men at det ikke giver dig væsentlige kommunikationsproblemer. Du er vant til at håndtere situationen, og som de kan se, har der ikke været problemer under jobsamtalen. Så viser du, at du er ærlig og godt selv ved, hvornår det kan give dig vanskeligheder.
|
 |  |  | Energilagkagen |  | En beskrivelse af hvor meget energi, man har til rådighed, når man har et høretab. |  |
|
|  |  | Depression |  | Et høretab kan medføre en depression - det er derfor vigtigt at kende faresignalern. |  |
|
|  |  | Isolation |  | Læs om, hvorfor nogle isolerer sig fra omverdenen på grund af høretabet. |  |
|
| |
|