Hvordan du har det med dit høretab, når du er sammen med andre, er meget individuelt. Det afhænger både af graden af dit høretab, om du er blevet hjulpet med høreapparater og ikke mindst af din personlighed.
Nogle synes, det kan være svært at fortælle om sit høretab, og føler sig anderledes. Andre tænker stort set ikke over, at de har et høretab - de er måske heller ikke ret meget mærket af det og er ret ligeglade med, hvad andre tænker. De fungerer fint i deres netværk.
Måske kan du nikke genkendende til nogle af de ting, vi beskriver her omkring det at have et høretab i forhold til din familie, venner og kæreste?
Det er en god idé at være åben omkring dit høretab og fortælle, hvad det indebærer for netop dig. På den måde undgår du, at andre misforstår dig og forveksler høretabet med, at du er uopmærksom, overlegen eller ikke rigtig interesseret. Ved at være åben er du med til at nedbryde nogle af fordommene om høretab. Ofte handler det om, at andre ikke ved nok om, hvad det egentlig vil sige at have et høretab, og hvordan de bedst kan hjælpe dig.
Spørg, indtil du er sikker | Det er en god idé at stille spørgsmål, så du er sikker på, at du ved, hvad de andre taler om. På den måde undgår du misforståelser og sikrer dig, at du har forstået det, der er blevet sagt. Andre spørger også en ekstra gang, hvis de ikke er helt med. Omvendt kan dine omgivelser hjælpe dig ved at give nogle stikord til, hvad der tales om lige nu - det gør det meget lettere for dig at følge med.
Måske har du oplevet, at din familie har overbeskyttet dig i forhold til dit høretab. Eller måske har du oplevet det modsatte - at der ikke blev taget hensyn nok til dine behov? Læs mere om, hvordan du tackler dit høretab over for familien. Læs mere om familie
Det er dejligt at have en kæreste - men det er også hårdt arbejde at få et forhold til at fungere. Læs mere om, hvordan du tackler kærestesituationen, når du har et høretab. Læs mere om kærester
Gode venner er noget af det vigtigste i ens liv. Men hvordan er det at være en del af en vennekreds, når man har et høretab? Læs mere om, hvad det er for problemer, du kan støde på, dels når du skal skabe en ny vennekreds og dels i forhold til dine eksisterende venner. Læs mere om venner
|
 | |  |  | Mentor |  | En mentor er en vejleder og rådgiver – én, som kan hjælpe og støtte dig. |  |
|
|  |  | Skam |  | Læs om, hvorfor man kan komme til at føle sig skamfuld på grund af sit høretab. |  |
|
|
|